Den onde ånd i flasken

Mikael Josephsen endte i noget han selv kalder helvede, dengang han drak. Ligesom Kristian Ditlev Jensen har han været afhængig af alkohol, men er blevet i dag ædru. Josephsen fortæller om sin vej ud af alkoholens greb og hvorfor det er nødvendigt at tro på noget større end sig selv, hvis man skal blive sin afhængighed kvit. Vært: Kristian Ditlev Jensen. Tilrettelæggelse: Christoffer Emil Bruun. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. Musik: Trentemøller og Peter Sejersbøl. (Sendt første gang 24. februar).

Om Podcasten

Hvorfor findes det onde og dæmoniske udenfor og indeni os mennesker? Det spørgsmål undersøger præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen i denne programserie sammen med sin medvært Christoffer Emil Bruun og en række gæster. Med afsæt i Kristian Ditlev Jensens personlige oplevelser med seksuelt misbrug, alkoholisme og psykisk sygdom, dykker værterne ned i nogle af livets mørke skyggesider.