Hjemvendt fra krig

Et halvt år som soldat i Helmandprovinsen ændrede Jonas for altid. Han blev udsendt som en sund, rask og eventyrlysten mand på 22 år og kæmpede mon dæmoner i skikkelse af fjenden. Men da han kom hjem begyndte de indre dæmonerne langsomt at larme. Det har de gjort siden. Gæst: Jonas Hjort Andersen. Vært: Kristian Ditlev Jensen. Tilrettelægger: Christoffer Emil Bruun. Musik: Trentemøller. (Sendt første gang 6. april).

Om Podcasten

Hvorfor findes det onde og dæmoniske udenfor og indeni os mennesker? Det spørgsmål undersøger præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen i denne programserie sammen med sin medvært Christoffer Emil Bruun og en række gæster. Med afsæt i Kristian Ditlev Jensens personlige oplevelser med seksuelt misbrug, alkoholisme og psykisk sygdom, dykker værterne ned i nogle af livets mørke skyggesider.