Mia | Hun mødte en morder (trailer)

I anden sæson af ’Hun mødte en morder’ går vi tæt på drabet på Mia Skadhauge Stevn. Og på den mand, der i byretten er dømt for at slå hende ihjel. Hele Danmark holder vejret, da den 22-årige kvinde forsvinder en tidlig søndag morgen i 2022 efter at have sat sig ind i en sort bil i Aalborg. Formentlig tror Mia, at hun skal have et lift hjem af Thomas Thomsen. I stedet ender mødet med at koste hende livet.'Hun mødte en morder' er Ekstra Bladets podcastserie om kvindedrab, der rystede Danmark. Lyt til resten af afsnittene med et Ekstra Bladet+ abonnement på ekstrabladet.dk/plus/hunmodteenmorderSæson 2 har premiere mandag d. 22. april. Nyt afsnit hver mandag.Hun mødte en morder-redaktionen består af: Jens Anton Havskov og Linette Krøger JespersenSpeak: Cille GregoriusProduktion og klip: Katja Grande og Emma VinkelLyddesign og kendingsmelodi: Søren Valur og Søren GregersenRedaktør: Mette PedersenProgramansvarlig: Sofie RyeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Efter en bytur i Jomfru Ane Gade stiger Mia Skadhauge Stevn tidligt søndag morgen ind i en sort bil og forsvinder. I dagevis leder Nordjyllands Politi intenst efter den 22-årige kvinde. Samtidig gør Thomas Thomsen alt for, at ingen nogensinde skal finde hende. Og opdage hans forbrydelse.  I anden sæson går vi tæt på drabet på Mia Skadhauge Stevn, og på den mand, der i byretten blev dømt som hendes morder. En nordjysk elektriker, der førte sig frem som damernes mand over for kolleger og sin eneste ven. Thomas Thomsens møde med Mia starter, da han tilbyder hende et lift. Det koster hende livet. Hvorefter han beslutter at få hende til at forsvinde for altid. En handling, der kræver et helt særligt sind.  ’Hun mødte en morder’ er Ekstra Bladets nye podcastserie om kvindedrab, der rystede Danmark. Lyt med fra 22. april 2024 med Ekstra Bladet+. Lyt med på ekstrabladet.dk/podcast Hvis du ligger inde med oplysninger så skriv til os på [email protected]