Gratis penge i Indien og Spotify tæt på all time high

Jakob har fundet den store krukke med guld i Indien, som vækster helt vildt for tiden, og selv om Oskar er skeptisk, må han indrømme, at de indiske aktier og den strukturelle medvind godt kunne kaste nogle kroner af sig. Oskar har lavet et nyt og dybt originalt analyseværktøj til tech-virksomheder. Det bliver i programmet døbt Oskars Seven A's og bliver i denne omgang brugt til at forklare den stigning, vi ser i Spotify-aktien, som har klaret sig markant bedre end sine konkurrenter.

Om Podcasten

Kapitalisterne er DR's ugentlige investeringspodcast, hvor Andrew Moyo har besøg af Jakob Ambrosius Garff og Oskar Bernhardtsen til en gennemgang af de bedste investeringer fra ugen, der gik. Vært: Andrew Moyo. Gæster: Jakob Ambrosius Garff, ansat ved dagbladet Børsen, og Oskar Bernhardtsen, ansat ved Saxo Bank. De optræder i denne podcast som privatpersoner.