S1 Ep1: Derfor skal du spise tang

Og sådan høster du selv tang ude i den danske natur. Dette er første episode i Videnskab.dk's nye podcastserie Plantejagten, hvor værterne Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fascinerende planter, som findes i Danmark. I denne episode står menuen på tang, og Emma og NC undersøger, hvorfor nogle mener, at vi alle bør spise meget mere af de mange tang-arter, der findes. Emma og Niels Christian går på jagt efter blomkålstang i Odsherred sammen med miljøbiolog Claus Falconi, og Ole G. Mouritsen, der er en af Danmarks førende tang-forskere, fortæller, hvorfor tang er så sund en spise. Han fortæller også, hvordan tang gennem tiden er blevet brugt til næsten alt, fra hus-isolering til kosmetik. Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, hvis du selv vil gå på plantejagt og høste tang. Se hvordan blomkålstang ser ud på Plantejagtens Instagram.  Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.  Medvirkende:  Ole G. Mouritsen, professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet Claus Falconi, miljøbiolog  Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig

Om Podcasten

Tag på plantejagt med Emma og NC, der jager vilde arter forskellige steder i Danmark, mens de taler med forskere og eksperter, der gør dig klogere på alt fra planternes vilde sexliv, til hvorfor det er sundt at spise tang.