S2 Ep1: Vintergækken er en medicinsk superhelt – og den er bestemt ikke alene

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin. Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste. Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet. Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin. Medvirkende: Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Om Podcasten

Tag på plantejagt med Emma og NC, der jager vilde arter forskellige steder i Danmark, mens de taler med forskere og eksperter, der gør dig klogere på alt fra planternes vilde sexliv, til hvorfor det er sundt at spise tang.