2:2 – Mathilde Falch og The Cardigans ”Long Gone Before Daylight”

”Det er ikke alkohol, der gør festen sjov. Det er mere det at være sammen på en løssluppen måde.” Musiker Mathilde Falch havde et vildt ungdomsliv, hvor alkohol og stoffer fyldte en stor del af hendes tilværelse. I dag er hun ædru og tørlagt. Men hun går stadig i byen og fester til langt ud på natten. I denne anden del af ugens Portrætalbum kan du høre Mathilde fortælle om de mange positive oplevelser og observationer, man kan gøre sig som tørlagt musiker i et miljø, der ellers er fyldt med tilbud og fristelser. Og så kan du blive klogere på, hvordan The Cardigans albummet ”Long Gone Before Daylight” og forsanger Nina Persson kan sammenlignes med Taylor Swift her i 2024. Udsendelse nr.: 121 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. Lyt med hver fredag kl. 17-19 på Radio4.  'Portrætalbum' vandt prisen som årets musikprogram ved Prix Audio 2023.