Googles ChatGPT-dræber, Snapchats nedtur og magtesløse politikere

Vi har leget med Googles ChatGPT-dræber kaldet Gemini Advanced og diskuterer, om den kommer til at gøre en forskel i AI-kapløbet. Det går ikke godt for Snapchat, der har lanceret mange forfejlede produkter og idéer de seneste år og nu må fyre 10 procent af deres medarbejdere. Vi får besøg af some-ekspert Valdemar Osted til at vende Snapchats op- og nedture. Og så er Henrik Moltke træt af politikere, der bilder danskerne ind, at vi kan tøjle techgiganterne med dansk lovgivning. Så hvad skal vi egentlig med det nye videnscenter for SoMe, Demokrati og Tech, som Kulturstyrelsen har åbnet? Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

Om Podcasten

Hver uge går Prompt bag om tech-giganternes 'Ultra Pro Max'-løfter, bullshit-tester de nyeste tech-trends og spørger, om kunstig intelligens og AI er vores ven eller fjende. Sammen med tech-korrespondent Henrik Moltke nærlæser tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard de største historier om den teknologiske udvikling, der forandrer vores verden og muligheder. *Prompt er en kort kommando eller et spørgsmål, som angiver det, du vil have chatbotten til at svare på. Det staves hverken Promt eller Pomt.